mandag den 15. februar 2010

Mord, myter og mormoner


Kan en bog der omhandler polygami og mormoner handle om andet end religion? Bestemt. Den kan handle om mennesker som du og jeg og hvad der sker med os, når vi lukker os om en doktrin og kun ser udad for at kunne definere vores fjender. Den kan handle om hvor farligt det kan være at elske hinanden, når man egentligt kun burde elske sin gud.
Den kan handle om, hvordan en doktrin kan fastholde mennesket i handlemønstre og samfundsformer som for 100vis af år siden. Den kan handle om mennesket.


Jordan er et sådan menneske. Smidt ud af en radikal udbryder sekt af mormonstammen som 14 årig, for at holde sin stedsøster i hånden. Rodløs driver han omkring i californien inden han 6 år senere, som 20-årig, bliver nødt til at vende tilbage. Hans mor, der frister en tilværelse som kone nummer 19 i et middelalderligt og polygamt samfund langt ude i Utahs ørken, har slået hans far, patriarken, i hjel. Øjensynligt.

Ann Eliza Young var sådan et menneske, 100 år før historien om Jordan udspiller sig, bliver hun Brigham Youngs, en af mormonernes mægtige grundlæggere, 19. kone. Tvivlende, begavet og stærk som hun var, bliver hun kendt som Brigham Youngs oprørske kone nummer 19. Hendes oprør og udbrud fra sekten er indirekte årsag til polygamiens endeligt i USA.
Men bogen, som da også hedder ”The 19th wife” og er skrevet af David Ebershoff, handler også om mytens jerngreb om mennesket og om hvorfor vi har brug for den og den har brug for os.

Myten

Frygtelig og ødelæggende ufornuft har altid været en del af den menneskelige erfaring og er det stadigvæk, skriver Karen Armstrong i hendes pissekloge bog om Mytens Historie. Tiden omkring mormonsektens tilblivelse var ingen undtagelse. Historisk er vi i tiden efter heksejagterne blandt pilgrimmene på den amerikanske østkyst, vi er i en tid, hvor man, i hvert fald i den del af den vestlige verden der var europæisk orienteret, skarpt adskilte myte og logos. Ikke desto mindre, stod nyreligiøse sekter i formeligt i kø for at oversætte oplysningstidens idealer til noget religiøst. Smith og hans mormoner lige så.

Myten, mytisk tankegang, mythos kan give mennesket noget logos ikke kan – det kan hjælpe os med at konfrontere os med risikoen for udryddelse og intetheden, og at se på denne risiko med en vis accept. Dette har været og er uden tvivl af afgørende betydning for mange, ja, faktisk ville det være åbenlyst umuligt for mange, at undgå fortvivlelse, hvis ikke det var for myten.

Kvinder og børn først!

Der er en grund til, at det er det man råber, når færgen synker eller huset brænder. Kvinder og børn først, bør man også råbe i en hvilken som helst religiøs sekt der bekender sig til polygami. Det er kvinder og ultimativt børnene der betaler prisen for det samliv. Ebershof lægger ikke fingrene i mellem og skildrer med grusom tydelighed hvor ødelæggende det er for kvinderne og børnene at vokse op i og leve i dette, det ultimative patriarkat. Et patriarkat hvor kvinden er reduceret til avlshoppe og arbejdsjern. Hvor pigebørnene kan se frem til en opvækst i åndeligt armod og moralsk depravering. Hvor drengebørnene kan se frem til enten at blive overvåget for hvert eneste fejlskridt med ekskommunikation(læs: korporlig udsmidning) til følge, eller et liv som haremsbestyrer.

Mormonerne grundlages i 1830erne af Joseph Smith. Smith var en ung mand der igennem nogle år havde haft guddommelige syner og som til sidst fik overdraget den tekst, der skulle blive til Mormonernes bog, af en engel ved navn Moroni. Teksten stod indgraveret i nogle guldtavler, som ingen dog nogensinde har set, udover Smith og et par håndfulde af hans venner. The book of Mormon, er en samling mere eller mindre sammenhængende myter og riter med jesus som omdrejningspunkt. Den skæver, med blik for den gode historie og det svulstige billedsprog, kraftigt til det gamle testamente.

På det tidspunkt Smith offentliggjorde The book of Mormon, var luften på den amerikanske østkyst, i pilgrimssamfundene, tyk af rygter om ”en ny bibel”. Smiths bibel, nøjagtigt som biblen, påstår at være guds ord. Til forskel fra biblen er der dog her tale om en tekst der er gengivet af én hånd. Det er et sammensurium af genrer og fortællinger, efter sigende oprindeligt indgraveret af de tidlige indianere i guds eget land.

Efter megen flytten omkring og efter at have påkaldt sig sine medmenneskers mistro og efterfølgende vrede, endte sekten i byen Nauvoo der blev mormonernes første hovedkvarter. Smith røg også dér i unåde og endte sine dage for hånden af en rasende pøbel.

The fondling father

Enter Brigham Young. Young initierede tusinde menneskers odyssé til Utah, til Great Salt Lake City. Mormonernes by, der blev grundlagt over en årrække alt i mens pilgrimmene dryssede ind i byen, forkomne efter den lange og strabadserende tur over The Black Hills i Wyoming, til fods.

Et enestående stykke USA-historie, en enestående bedrift og ubegribelig foretagsomhed udvist af en mand der var drevet af troen. Der står i dag en statue af Brigham Young på Capitol Hill i Washington, han er i sandhed en af USA’s founding fathers.

Men som alle andre ledere af en hvilken som helst kultisk sekt, korrumperer magten. Hver dag tilbedes han af sine disciple eller helgene, som de hedder på mormon-lingo. Hver dag står han ud af sengen som værende guds højre hånd, som værende i direkte kontakt med det overjordiske. Han bliver den myte han burde forkynde. Ud af myter opstår fysiske manifestationer. Det håndgribelige, der kan styrke myten, gøre folk identificerbare i forhold til den, sikre mytens overlevelse. For de første mormoners vedkommende blev denne manifestation til flerkoneri.

Myten om de to tidslinier

Jordan katapulteres tilbage til sit barndoms land i Utahs ørken. Til et lukket og degeneret, polygamt samfund der kalder sig ”the firsts” med henvisning til, at de er de sande mormoner. Jordans mor sidder fængslet, sigtet for drabet på sin mand, Jordans far. Alt peger på hende, men Jordan er ikke så sikker. Han tager sagen i egen hånd og bliver således viklet mere og mere ind i det samfund han blev smidt ud af 6 år forinden.

Jordan finder både fjendtlighed og lukkethed fra de mennesker, hans familie, der smed ham ud. Men han finder os mennesker der rækker hånden ud og åbner sig mod ham, for at hjælpe. Uden dog selv at have modet eller lysten til at bryde med sekten, med myten, de lever i. Mytens styrke er frygtelig, men tryg.

Ebershof skriver med fynd og klem, om opvæksten i et nyreligiøst samfund. Med stor indlevelse hives vi ind i en moderne sekts hverdag, og hverdagen som én af mange koner til Brigham Young for mere end 100 år siden. Ligheden mellem de to verdener, på trods af tidsforskellen, er, ikke overraskende, skræmmende stor.

De to historier spinder sig elegant ud og ind mellem hinanden og man frydes over Ebershofs ukuelige fortællelyst, som bedst kan beskrives som frisk og uspoleret. Smukke og ofte humoristiske skildringer af den umulige tosomhed, af det ubeskrivelige i at lægge sit liv i hænderne på et andet, helt almindeligt, menneske, når man er vant til at lægge det i guds hænder, står stærkt når bogen er lukket.

600 sider om mormoner, myter og mord – igen, står jeg i den situation, at jeg har lyst til at skrive: Man tror ikke at man har brug for det – men det har man.

To tidslinier i samme roman er en kliché så slidt, så slidt – specielt i det vi populært kan kalde bogklubromanen. Så slidt en kliché, at vi faktiske glemmer hvor godt der er, når det er i hænderne på en forfatter der kan sit kram og som oser af fortælleglæde. Sådan en forfatter er David Ebershoff og derfor er er ”the 19th wife” en god bog.

Forrygende bog om myten: Karen Armstrong, Mytens historie, Tiderne skifter, 2005

Ingen kommentarer: